Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Hvorfor skulle du vælge TYPO3?

Når man står overfor at skulle vælge CMS til at varetage organsisationens website, melder der sig straks en lang række spørgsmål, eksempelvis:

  • Er systemet gearet til at følge med den generelle teknologiske udvikling og den udvikling organisationen nødvendigvis gennemgår?
  • Er systemet fleksibelt nok til at det f.eks. kan integreres til en kundedatabase?
  • Hvordan ser det ud med fremtidig support og udvikling af CMS'et og hvad med sikkerhed?
  • Hvad med stabilitet og administration - og ikke mindst, hvordan fungerer det daglige arbejde for vores medarbejdere i systemet?

Listen af features og out-of-the-box funktioner med TYPO3 er meget, meget lang. Vi har derfor samlet nogle af højepunkterne nedenfor. Du har også mulighed for at se en samlet liste over alle features i TYPO3 på den officielle TYPO3 hjemmeside.

Mange af disse funktioner er kun muligt ved tilkøb i kommercielle systemer - i TYPO3 er mange af dem integreret eller kan integreres via gratis moduler.

Vi kommer meget gerne ud og uddyber hvorfor vi mener at TYPO3 er det helt rigtige CMS til jeres behov. Kontakt os på tlf. 70 22 23 22 eller skriv til os.

Generelle TYPO3 highlights

Skalerbarhed

Åben og modulbaseret arkitektur gør det muligt at lade TYPO3 vokse med virksomhedens krav - også 5 år frem.

Sikkerheds-opdateringer og fremtidig udvikling

Løbende hovedopdateringer af TYPO3 kernekoden, sikrer en stabil og fremtidssikret drift.

Alvorlige sikkerhedshuller lukkes spontant. Fejl i 3. parts udvidelser udelukkes fra download, hvis der ikke leveres opdateringer fra programmøren.
Alle opdateringer mm. promoveres via web og mail til abonnenter, hvilket gør det nemt for administratorer at opdatere og vedligeholde TYPO3 løsningen.

TYPO3 Association

Forskellige teams varetager vedligeholdelsen og den videre udvikling af områder som sikkerhed, kernefunktionaliteter, uddannelse af udviklere og certificering af integratorer, alt sammen styret af TYPO3 Association.

Validering af eksterne module

Et specielt team tager sig af at gennemgå 3. parts moduler og fjerner forældede moduler eller moduler hvor sikkerhedsrisici ikke bliver opdateret.

Globalt udviklermiljø og mere end 1000 TYPO3 bureauer

Verdensomspændende netværk af udviklere og bureauer sikrer kunden adgang til support og udvikling af deres TYPO3 sites.

Standarder og tilgængelighed

Overholder alle standarder (UTF-8, XHTML). Lever op til den danske stats krav om tilgængelighed. (WAI og WCAG v2.0)

Workspaces

Uendeligt antal selvstændige sandkasser til redaktører, inklusiv workflow mellem skrivende og ansvarshavende redaktører og publicister. Sikrer absolut kontrol over indholdet på sites med mange redaktører, inden det offentliggøres.

Sprog og sprogversionering

Understøtter som standard over 40 sprog i frontend/backend og kan let udvides til nye. Kan håndtere websites på flere sprog som et enkelt site eller som selvstændige sites pr. sprog i samme TYPO3 løsning.

Digital Asset Management

Til håndtering af store mængder af filer, f.eks. billeder, video, lyd, pdf og word, med håndtering af metadata og søgning i filbasen.

Integration til andre systemer

Kan integreres til alle systemer der understøtter standard data-udveksling.

Intranet/Extranet

Sider og dele af websitet kan nemt beskyttes med password.

Grafiske menuer og overskrifter

Kan genereres on-the-fly med vilkårlige skrifttyper, samtidigt med at tilgængeligheden bevares.

Avanceret cache system

Alt indhold, menuer og sider kan caches. Cache kan tømmes manuelt eller automatisk og slås fra efter behov pr. site, side eller indholdsniveau.

Fordele med TYPO3 for administratorer

Det vigtigste arbejde for en administrator er at holde styr på brugerne og vedligeholde driften af websitet. I TYPO3 får administratoren få og centrale værktøjer til dette arbejde. 

100% tilpasning af TYPO3 pr. bruger/gruppe

Bruger- og grupperettigheder kan indstilles via et grafisk værktøj. I TYPO3 kan adgang til alt indstilles: Sider, indhold, værktøj, ned til mindste detalje. Brugere får kun adgang til de ting, som de skal have adgang til. Det letter adminstrationen og gør TYPO3 tilgængeligt for brugeren.

Central administration af brugere/grupper

Alle brugere og grupper styres et centralt sted - med et klik kan du nemt sammenligne rettigheder for grupper og brugere.

Uendelig historik

Alle handlinger kan køres tilbage til tidligere tilstande.

Skift bruger

Med et klik logger du ind som en bruger og kan hurtigt kontrollere om opsætningen er korrekt. Når du logger ud, er du automatisk logget ind som administrator igen.

Flere domæner i samme TYPO3 løsning

Flere domæner kan pege på samme TYPO3 installation eller de kan tilknyttes andre websites i databasen.

Flere websites i samme TYPO3 løsning

Du kan have flere websites i samme TYPO3 løsning, der kan dele opsætninger og moduler.

Fleksibel styring af slettet indhold

Et værktøj giver hurtigt overblik over slettet indhold, der helt kan slettes eller genindsættes.

Opgrader/installer moduler

Med den indbyggede Extensions Manager, styrer du alle udvidelser et centralt sted og kan nemt op- og nedgradere eller installere nye moduler, manualer eller instruktioner med et klik.

Fordele med TYPO3 for redaktører

Vi vil vove at påstå, at man med få timers instruktion kan arbejde i TYPO3 og få et fornuftigt resultat. Har man allerede erfaring med at skrive i f.eks. Word, vil arbejdet i TYPO3 være nemt og ligetil.

Skriv som i Word - nem redigering af sider og indhold - også flere på en gang

Indbygget teksteditor præcis som du kender det fra Word. Kan du skrive i Word kan du nemt arbejde i TYPO3. Og du slipper for besværlige koder. Du kan redigere flere indholdselementer eller sider på en gang og dermed arbejde meget effektivt.

Nem redigering direkte på websitet

Arbejdet kan foregå direkte på websitet og brugeren kan indsætte nye sider/indhold samt flytte rundt på eksisterende indhold, blot ved træk-og-slip.

Logisk opbygning websitet

Sider er repræsenteret i et stort hierarkisk sidetræ, så du bevarer overblikket over dit website.

Uendelig historik og versionering

Du kan altid gå tilbage til en tidligere udgave af sider og indhold eller arbejde med forskellige versioner, som du frit kan skifte i mellem.

Klippebord

Smarte klippeborde til hurtigt at klippe/kopiere alle slags indhold.

Forhåndsvisning

Du kan altid få vist en forhåndssvisning af dit arbejde, inden du offentliggør det.

Tidsstyring og adgangsbegræsning

Alt indhold kan tidsindstilles så du nemt kan køre f.eks kampagner. Alt indhold kan også password-beskyttes, så der kræves login for at se indholdet.

Billedredigering

Billeder indsættes via peg-og-klik og redaktører vælger ombrydning af tekst og billede via grafisk værktøj - det sikrer et ensartet grafisk layout efter hjemmesidens design. TYPO3 understøtter alle gængse webformater og et par eksotiske: jpg, gif, png, bmp, tiff, ai, pcx, pdf. Alle formater der ikke er webformater, omdannes automatisk til et forudbestemt webformat, f.eks. jpg. Størrelse kan også ændres dynamisk, uden at originalbilledet påvirkes.

Filhåndtering

Selvstændigt værktøj giver adgang til alle filer og mapper på serveren, som redaktøren må få adgang til.

Søgeord

Kan styres selvstændigt pr. side eller delvis automatiseres.

Frit valg af layout/skableoner for sider og indhold

Et klik ændrer sidens layout til et andet. Der kan også oprettes layouts for indhold, der altid skal have samme udseende og opstiling. Redaktører skal blot vælge blandt de layouts de har til rådighed og kan dermed nemt ændre udseende på de forskellige områder af websitet.

Intern søgemaskine finder nemt indholdet

Letter arbejdet på store sites med at finde frem til det indhold man vil redigere.

Genveje

Man kan oprette vilkårligt mange genveje til sider og indhold man tit arbejder med og derved optimere sit arbejdsflow.

Fordele med TYPO3 for udviklere og designere

Med TYPO3 får man en klar afgræsning mellem design og indhold. Derfor kan designere og udviklere frit koncentrere sig om deres opgaver uafhængigt af redaktørernes arbejde. Da kode og indhold er fuldstændig adskilt, betyder det også, at lancering af nyt design på websitet kan etableres med et tryk på en knap. Indholdet får blot at vide, hvor det skal indsættes i det nye design og hvordan det skal se ud.

Illustrerer adskillelsen mellem design og indhold i TYPO3

Inkludér egne programmer

Den åbne arkitektur gør det nemt at inkludere egne php scripts i TYPO3.

Online manualer til API

Automatisk genereret online manual til TYPO3 API, gør det overskueligt at finde rundt i alle funktioner og muligheder.

Frit valg af design

Ingen begrænsninger i valg af design - alt understøttes - selv dynamisk Flash.

Uendeligt mange layouts og menuer

Et website kan have uendeligt mange layouts og menustrukturer til rådighed og således visuelt tiltale forskellige målgrupper.

Designere og udviklere kan arbejde med deres egne editorer

Via FTP kan alle editorer kobles direkte til filerne i TYPO3, så man kan arbejde i sit foretrukne udviklingsværktøj, f.eks. Dreamweaver eller Eclipse.

Hvad kunderne siger

  • Sammen med Linkfactory fik vi belyst og dokumenteret vores udfordringer i administrationsdelen og fik efterfølgende et målrettet, individuelt kursus til selv at tackle dem.
    Martin Goldbach Olsen,
    Webredaktør, FTF

  • Linkfactory er professionelle, pålidelige og nytænkende og vi har haft et utroligt godt samarbejde med dem.
    Louise Juul Jensen
    Forbundssekretær, DSU

  • Styrelsen for Bibliotek og Medier har været meget tilfredse med Linkfactorys undervisere, kursusindhold og materialer. Alt foregik i en god atmosfære, med professionalisme, overblik og højt serviceniveau.
    Gitte Smed,
    Projektleder, Styrelsen for Bibliotek og Medier

  • Linkfactory råder over yderst engagerede og kompente undervisere, der formår at formidle ellers svært tilgængeligt stof på en måde, så jeg straks efter kurset kunne omsætte viden til praksis.
    Houston Wilson,
    Webmaster, Experimentarium

  • Med Linkfactorys kyndige og pædagogiske vejledning følte jeg mig mere tryg. Kurset var virkelig en positiv oplevelse.
    Jesper Svarre,
    Webmaster, Prosa

  • Med masser af hands-on undervisning på kurset blev jeg overbevist om, at extensionudvikling ikke er så svært som man får indtryk af. Efterfølgende har jeg allerede lavet 2 egne extensions.
    Agnete Moos,
    IT-medarbejder, University College Syd