Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Skalerbarhed og framework

TYPO3 Framework
TYPO3 Framework

TYPO3 er mere end blot et klassisk Enterprise Web Content Management System – det er også et framework til udvikling af programmer, der kan afvikles online.

TYPO3 er centreret omkring 3 store koncepter, der tilsammen er  med til at gøre TYPO3 til et yderst fleksibelt system, der lever op til de krav, enterprise løsninger stiller:

Systemkernen - TYPO3 Core

I stedet for at begynde forfra hver gang, tilbyder TYPO3 en samlet pakke af kernefunktioner man kan benytte i sine egne programmer og udvide med yderligere funktionalitet. Derved skelnes mellem selve kernen, TYPO3 Core, og TYPO3 Extensions, eller udvidelser, der stiller yderligere funktionalitet til rådighed. TYPO3 afvikles i programmeringssproget PHP.

TYPO3 Core Group varetager kernen i TYPO3

TYPO3 Core udvikles og vedligeholdes af en central styringsgruppe bestående af de mest erfarne TYPO3 udviklere - TYPO3 Core Group

Gruppen beskæftiger sig med login og brugerkontrol, kontrol af rettigheder i TYPO3, forespørgsler til databasen, generering af selve programfladen (backend), sikring af at installationer forløber korrekt, interne integritetscheck mm.

Samtidigt udstikker de guidelines for hvordan udvidelser skal kodes, så de passer ind i de eksisterende programmeringsmetoder.

Alt sammen er det med til at sikre et stabilt og fremttidssikret system at bygge sin internet optræden på.

Moduler - funktionsudvidelser

Ved hjælp afTYPO3 Extensions API kan man i princippet tilknytte uendeligt mange udvidelser til TYPO3. Selv hjemmesiderne som TYPO3 genererer er programmeret som en udvidelse. Derfor kan man helt slå det fra og programmere sit helt eget interface til sine egne programmer.

Kan man derfor programmere i PHP er alle døre åbne for at kode lige netop de funktioner man har behov for. Og ved at udnytte kernefunktionerne i TYPO3 Core, har man allerede et stort tilbud af funktionalitet til rådighed. Dette gør det selvfølgelig også muligt at integrere til CRM eller økonomisystemer, som f.eks. Navision eller Concorde eller et hvilket som helst Backoffice-program, der tillader udveksling af data.I princippet kunne man kode et frontend til en informationsstander eller lade TYPO3 være operativsystem for en DVD-afspiller - kun fantasien sætter grænser.

Det helt unikke er, at man også kan programmere en extensions, der tilføjer nye funktioner til en eksisterende extension. Denne modularitet gør TYPO3 ekstremt fleksibel og får os til at sige: Intet er umuligt.

Extensionmanager styrer hvad der skal bruges af funktioner

TYPO3 har en indbygget Extension Manager, der viser en samlet liste over alle installerede og kørende udvidelser. Derved kan man hurtigt tilføje eller fjerne funktioner til sin TYPO3 løsning.

Templates - HTML- og TypoScriptskabeloner

Templates er et begreb der bruges i flæng om 2 ting i TYPO3, hhv. HTML-skabeloner og TypoScript-skabeloner.

HTML-skabeloner

Design og layout bestemmer hvordan websitet skal se ud og styrer således hvilket indhold der skal placeres hvor. Skal logo side her eller der? Hvor skal menuer være og hvor skal indholdet sættes ind.

Alt dette styres i TYPO3 ved hjælp af HTML-sideskabeloner.

En sideskabelon er intet andet en den grundlæggende HTML kode, der bestemmer et specifikt layouts udseende. Sideskabelonen integreres i TYPO3 og administratoren bestemmer hvilket indhold der automatisk skal sættes ind af TYPO3 og hvilket indhold der skal sættes ind af redaktører. Har man flere forskellige layouts, opretter man blot de tilsvarende sideskabeloner. Hertil kommer så moderne CSS for at bestemme det endelige udseende.

TypoScript - det stærkeste værktøj i TYPO3

TYPO3 har sit eget konfigurationssprog, kaldet TypoScript. I virkeligheden er der ikke tale om andet en kald til funktioner programmeret i PHP. Men det gør det muligt at genanvende en lang række af forud definerede funktioner, i stedet for at skulle skrive dem selv og på den måde kontrollere hvordan TYPO3 websitet skal opføre sig. Hertil kan man så kode sine egne funktioner og efterfølgende kalde dem via TypoScript. Sådanne konfigurationer lagres som TypoScript-skabeloner.

TypoScript kan anvendes til at administrere alt fra website- og brugeropsætninger til at konstruere avancerede grafiske menuer, styre sideindhold eller sprogopsætninger.

Du kan kontrollere dit websites udseende og indhold, men også bag forhænget kan TypoScript være med til at lette arbejdet for administratoren. Avanceret datasortering eller tilpasning af TYPO3s udseende og funktionalitet er blot nogle af de eksempler, hvor TypoScript finder anvendelse.

Også de mange 1000 udvidelser der efterhånden findes til TYPO3, bliver styret ved hjælp af TypoScript opsætninger. Med TypoScript er det muligt med få liniers kode, at ændre layout, indsætte vilkårligt indhold fra databasen eller ændre en extensions funktionalitet - og dermed gør det TYPO3 til et ekstremt fleksibelt system.

Hvad kunderne siger

  • Sammen med Linkfactory fik vi belyst og dokumenteret vores udfordringer i administrationsdelen og fik efterfølgende et målrettet, individuelt kursus til selv at tackle dem.
    Martin Goldbach Olsen,
    Webredaktør, FTF

  • Linkfactory er professionelle, pålidelige og nytænkende og vi har haft et utroligt godt samarbejde med dem.
    Louise Juul Jensen
    Forbundssekretær, DSU

  • Styrelsen for Bibliotek og Medier har været meget tilfredse med Linkfactorys undervisere, kursusindhold og materialer. Alt foregik i en god atmosfære, med professionalisme, overblik og højt serviceniveau.
    Gitte Smed,
    Projektleder, Styrelsen for Bibliotek og Medier

  • Linkfactory råder over yderst engagerede og kompente undervisere, der formår at formidle ellers svært tilgængeligt stof på en måde, så jeg straks efter kurset kunne omsætte viden til praksis.
    Houston Wilson,
    Webmaster, Experimentarium

  • Med Linkfactorys kyndige og pædagogiske vejledning følte jeg mig mere tryg. Kurset var virkelig en positiv oplevelse.
    Jesper Svarre,
    Webmaster, Prosa

  • Med masser af hands-on undervisning på kurset blev jeg overbevist om, at extensionudvikling ikke er så svært som man får indtryk af. Efterfølgende har jeg allerede lavet 2 egne extensions.
    Agnete Moos,
    IT-medarbejder, University College Syd