Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Udvidet TYPO3 administrator kursus

Vidste du, at TYPO3 understøtter avancerede publiceringsforløb?
Ved du, hvad du skal gøre, hvis en uvidende bruger sletter dele af websitet? H
ar du helt styr på de installerede moduler og er websitet ordentligt optimeret til søgemaskiner (SEO)?

På det udvidede administratorkursus går vi i dybden med mere avancerede administrationsrutiner, og lærer dig at sætte websitet op til at understøtte publiceringsflows, der er relevante på større websites med uddelegeret redigering til flere redaktører, korrekturlæsere og publicister. Dermed kan du i realiteten skifte hele eller dele af websitet ud med et klik på en knap.

Vi ser på opsætningen af moduler og lærer dig at bruge log-funktionen i TYPO3 korrekt, så du kan arbejde sikkert med versionsstyring og tilbagerulning af alle brugeres handlinger, men også på, hvordan du kan bruge de indbyggede søgemaskinefunktioner og opsætningen af venlige URL’er til at optimere websitet.

Kurset er baseret på TYPO3 version 4.2 og kurset kan også tages som et opgraderingskursus fra version 3.x, da væsentlige dele af kurset er nye features i TYPO3 4.2.

Indhold

  • Typoscript skabeloner og konfiguration af moduler (eksempel med nyhedsmodulet News)
  • Brugen af modulerne: TYPO3 log, Indexed Search og RealURL administration
  • Brugerstyring på Enterpriseløsninger
  • Workspaces –
    • Redigering med Workspaces
    • Opsætning og konfiguration af Workspaces
    • Opsætning og konfiguration af publiceringsflows
    • Relancering/omstrukturering af indhold og skabeloner på live websites med Workspaces

Deltagerforudsætninger

Kendskab til TYPO3 svarende til de kvalifikationer, der opnås på det grundlæggende administratorkursus eller på kurset TYPO3 Udvikler – website og sideskabelon.

Varighed

7 lektioner á 45 minutter

Undervisningsmaterialer og kursuswebsite

Alle kursister får stillet følgende materialer til rådighed:

  • Egen computer
  • Eget færdigt konfigureret TYPO3 kursuswebsite med selvstændigt login, tilgængeligt i mindst 1 måned
  • Opgavesæt til kurset

TYPO3 Opsætning og Version

Der undervises med TYPO3 version 4.2.

Undervisningsform

Undervisningen varierer mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser ved computer.

Faciliteter og forplejning

Kurset inkluderer:

  • forfriskninger, vand, kaffe/the og frugt
  • frokost

Vi afholder kurserne i vore egne kursuslokaler, der ligger i en hyggelig gammel lagerbygning.

Sted, parkering og transport - København

Linkfactory
Sankt Peders Stræde 45
1453 Kbh. K 

Parkering: Vi anbefaler parkering på Israels Plads. Gå afstand til Linkfactory ca. 5-10 minutter

S-Tog: Vesterport eller Nørreport Station. Gå afstand til Linkfactory 5-10 minutter.

Metro: Nørreport Station

Sted - Århus

LYNfabrikken
Vestergade 49b
8000 Århus C

Kursusgaranti

Vi gennemfører alle kurser i København med minimum 3 tilmeldte. Kurser i Århus kræver minimum 4 tilmeldte.

Ca. en uge inden kursets start, vil du modtage en email, med alle oplysninger om kurset.

Framelding

Skulle du blive forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Du kan enten vælge at flytte din tilmelding, sende en anden eller helt at aflyse. Ved framelding/flytning til et kursus mindre end en uge før kursusstart, faktureres 50% af kursets pris eksl. moms.

Pris

3.400 ekskl. moms pr. person


Hvad kunderne siger

  • Sammen med Linkfactory fik vi belyst og dokumenteret vores udfordringer i administrationsdelen og fik efterfølgende et målrettet, individuelt kursus til selv at tackle dem.
    Martin Goldbach Olsen,
    Webredaktør, FTF

  • Linkfactory er professionelle, pålidelige og nytænkende og vi har haft et utroligt godt samarbejde med dem.
    Louise Juul Jensen
    Forbundssekretær, DSU

  • Styrelsen for Bibliotek og Medier har været meget tilfredse med Linkfactorys undervisere, kursusindhold og materialer. Alt foregik i en god atmosfære, med professionalisme, overblik og højt serviceniveau.
    Gitte Smed,
    Projektleder, Styrelsen for Bibliotek og Medier

  • Linkfactory råder over yderst engagerede og kompente undervisere, der formår at formidle ellers svært tilgængeligt stof på en måde, så jeg straks efter kurset kunne omsætte viden til praksis.
    Houston Wilson,
    Webmaster, Experimentarium

  • Med Linkfactorys kyndige og pædagogiske vejledning følte jeg mig mere tryg. Kurset var virkelig en positiv oplevelse.
    Jesper Svarre,
    Webmaster, Prosa

  • Med masser af hands-on undervisning på kurset blev jeg overbevist om, at extensionudvikling ikke er så svært som man får indtryk af. Efterfølgende har jeg allerede lavet 2 egne extensions.
    Agnete Moos,
    IT-medarbejder, University College Syd