Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

Kod dine egne TYPO3 udvidelser (extensions)

Kan du kode den funktionalitet dit website mangler, eller må du købe ekspertise dyrt ude i byen?

Bliv selvkørende med dette kursus, hvor vi lærer dig at kode dine egne udvidelser til TYPO3 og opdatere din hjemmeside med lige præcis de funktioner, der passer til Jeres virksomhed.

På dette kursus får du en grundig indførelse til udvikling af FrontEnd-extensions i TYPO3. Extensions er udvidelser til TYPO3 og efter kurset har du en god platform at udvikle dine egne extensions på.

Med afsæt i den indbyggede Kickstarter gennemgås udviklingen af en typisk extension fra start til slut. Undervejs dykker vi ned i den dybere sammenhæng mellem extensions, deres filstruktur, brugen af skabeloner og TypoScript, samt TYPO3s API, hooks, cache m.m.

Indhold

  • Oprettelse af ny extension med TYPO3 Extension kickstarter
  • Udvid eksisterende extensions i TYPO3
  • Gennemgang af filstruktur for en extension
  • Understøttelse af flere sprog
  • Skabeloner - adskillelse af logik og layout
  • Lær at styre din extension med TypoScript
  • Lær at læse TYPO3s extension manualer og referencer
  • Gennemgang af centrale dele i TYPO3s API
  • Hooks - udvid din extension med hooks på den korrekte måde
  • Cachestyring - søgning, dynamisk indhold og fokus på sikkerhed i koden

Deltagerforudsætninger

Kursisten bør have grundlæggende erfaring med TYPO3 som enten administrator, eller udvikler, men det er ikke en forudsætning for at deltage på kurset. Derudover forventes det, at kursisten har en grundlæggende forståelse af PHP og databaser.

Varighed

14 lektioner á 45 minutter - kurset forløber over 2 dage.

Undervisningsmaterialer og kursuswebsite

Alle kursister får stillet følgende materialer til rådighed:

  • Egen computer
  • Eget færdigt konfigureret TYPO3 kursuswebsite med selvstændigt login, tilgængeligt i mindst 1 måned
  • Skriftligt materiale, der følger opgaverne til kurset

TYPO3 Opsætning og Version

Der undervises med TYPO3 version 4.2.

Undervisningsform

Undervisningen varierer mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser ved computer.

Faciliteter og forplejning

Kurset inkluderer:

  • forfriskninger, vand, kaffe/the og frugt
  • frokost

Vi afholder kurserne i vore egne kursuslokaler, der ligger i en hyggelig gammel lagerbygning.

Sted, parkering og transport - København

Linkfactory
Sankt Peders Stræde 45
1453 Kbh. K 

Parkering: Vi anbefaler parkering på Israels Plads. Gå afstand til Linkfactory ca. 5-10 minutter

S-Tog: Vesterport eller Nørreport Station. Gå afstand til Linkfactory 5-10 minutter.

Metro: Nørreport Station

Sted - Århus

LYNfabrikken
Vestergade 49b
8000 Århus C

Kursusgaranti

Vi gennemfører alle kurser i København med minimum 3 tilmeldte. Kurser i Århus kræver minimum 4 tilmeldte.

Ca. en uge inden kursets start, vil du modtage en email, med alle oplysninger om kurset.

Framelding

Skulle du blive forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Du kan enten vælge at flytte din tilmelding, sende en anden eller helt at aflyse. Ved framelding/flytning til et kursus mindre end en uge før kursusstart, faktureres 50% af kursets pris eksl. moms.

Pris

9.800 ekskl. moms pr. person


Hvad kunderne siger

  • Sammen med Linkfactory fik vi belyst og dokumenteret vores udfordringer i administrationsdelen og fik efterfølgende et målrettet, individuelt kursus til selv at tackle dem.
    Martin Goldbach Olsen,
    Webredaktør, FTF

  • Linkfactory er professionelle, pålidelige og nytænkende og vi har haft et utroligt godt samarbejde med dem.
    Louise Juul Jensen
    Forbundssekretær, DSU

  • Styrelsen for Bibliotek og Medier har været meget tilfredse med Linkfactorys undervisere, kursusindhold og materialer. Alt foregik i en god atmosfære, med professionalisme, overblik og højt serviceniveau.
    Gitte Smed,
    Projektleder, Styrelsen for Bibliotek og Medier

  • Linkfactory råder over yderst engagerede og kompente undervisere, der formår at formidle ellers svært tilgængeligt stof på en måde, så jeg straks efter kurset kunne omsætte viden til praksis.
    Houston Wilson,
    Webmaster, Experimentarium

  • Med Linkfactorys kyndige og pædagogiske vejledning følte jeg mig mere tryg. Kurset var virkelig en positiv oplevelse.
    Jesper Svarre,
    Webmaster, Prosa

  • Med masser af hands-on undervisning på kurset blev jeg overbevist om, at extensionudvikling ikke er så svært som man får indtryk af. Efterfølgende har jeg allerede lavet 2 egne extensions.
    Agnete Moos,
    IT-medarbejder, University College Syd