Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

TypoScript - det stærkeste værktøj i TYPO3 for udvikleren og webmasteren

Lader du det stærkeste værktøj i TYPO3 arbejde for dig, eller gør du stadig alting selv? Får styr på TypoScript og udnyt potentialet i TYPO3 fuldt ud.

TypoScript er primus motor i ethvert TYPO3 website. Forstår man at anvende TypoScript, har man et meget stærkt værktøj til at opbygge og vedligeholde sit website med.

Dette kursus giver en grundig introduktion til TypoScript og vil berøre de områder, hvor TypoScript kan anvendes. Det gælder alt fra at styre website- og brugeropsætninger til at konstruere avancerede grafiske menuer, styre sideindhold eller sprogopsætninger.
Du kan kontrollere dit websites udseende og indhold, men også bag forhænget kan TypoScript være med til at lette arbejdet for administratoren. Avanceret datasortering eller tilpasning af TYPO3s udseende og funktionalitet er blot nogle af de eksempler, hvor TypoScript finder anvendelse.

Også de mere end 4000 udvidelser, der efterhånden findes til TYPO3, bliver oftest styret ved hjælp af TypoScript opsætninger.

Du får adgang til et stort katalog af spændende TypoScripts lige til at genanvende i egne projekter.

Med i prisen følger bogen Mastering Typoscript af Daniel Koch, udgivet på forlaget Packt Publishing. ISBN: 1-904811-97-3. Bogen er på engelsk.

Indhold

  • Generel introduktion til TypoScript og hvordan det anvendes på sitet
  • Lær at bruge de rigtige værktøjer til at oprette, redigere og fejlsøge dine TypoScripts
  • Gennemgang af syntaks og opbygning af mange forskellige objekter, f.eks. menuer, billeder eller specifikt indhold fra TYPO3s database
  • Brug TypoScript til at styre website- og brugeropsætning
  • Opbyg dit eget TYPO3 interface og få nye funktioner i Back-end

Deltagerforudsætninger

Kursisten bør have grundlæggende erfaring med TYPO3 som enten administrator eller udvikler, men det er ikke en forudsætning for at deltage på kurset.

Varighed

14 lektioner á 45 minutter - kurset løber over 2 dage.

Undervisningsmaterialer og kursuswebsite

Alle kursister får stillet følgende materialer til rådighed:

  • Egen computer
  • Eget færdigt konfigureret TYPO3 kursuswebsite med selvstændigt login, tilgængeligt i mindst 1 måned
  • Opgavesæt til kurset
  • Bogen “Mastering TypoScript” af Daniel Koch (på engelsk) ISBN: 1-904811-97-3

TYPO3 Opsætning og Version

Der undervises med TYPO3 version 4.2.

Undervisningsform

Undervisningen varierer mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser ved computer.

Faciliteter og forplejning

Kurset inkluderer:

  • forfriskninger, vand, kaffe/the og frugt
  • frokost

Vi afholder kurserne i vore egne kursuslokaler, der ligger i en hyggelig gammel lagerbygning.

Sted, parkering og transport - København

Linkfactory
Sankt Peders Stræde 45
1453 Kbh. K 

Parkering: Vi anbefaler parkering på Israels Plads. Gå afstand til Linkfactory ca. 5-10 minutter

S-Tog: Vesterport eller Nørreport Station. Gå afstand til Linkfactory 5-10 minutter.

Metro: Nørreport Station

Sted - Århus

LYNfabrikken
Vestergade 49b
8000 Århus C

Kursusgaranti

Vi gennemfører alle kurser i København med minimum 3 tilmeldte. Kurser i Århus kræver minimum 4 tilmeldte.

Ca. en uge inden kursets start, vil du modtage en email, med alle oplysninger om kurset.

Framelding

Skulle du blive forhindret i at deltage, beder vi dig give os besked hurtigst muligt. Du kan enten vælge at flytte din tilmelding, sende en anden eller helt at aflyse. Ved framelding/flytning til et kursus mindre end en uge før kursusstart, faktureres 50% af kursets pris eksl. moms.

Pris

9.800 ekskl. moms pr. person


Hvad kunderne siger

  • Sammen med Linkfactory fik vi belyst og dokumenteret vores udfordringer i administrationsdelen og fik efterfølgende et målrettet, individuelt kursus til selv at tackle dem.
    Martin Goldbach Olsen,
    Webredaktør, FTF

  • Linkfactory er professionelle, pålidelige og nytænkende og vi har haft et utroligt godt samarbejde med dem.
    Louise Juul Jensen
    Forbundssekretær, DSU

  • Styrelsen for Bibliotek og Medier har været meget tilfredse med Linkfactorys undervisere, kursusindhold og materialer. Alt foregik i en god atmosfære, med professionalisme, overblik og højt serviceniveau.
    Gitte Smed,
    Projektleder, Styrelsen for Bibliotek og Medier

  • Linkfactory råder over yderst engagerede og kompente undervisere, der formår at formidle ellers svært tilgængeligt stof på en måde, så jeg straks efter kurset kunne omsætte viden til praksis.
    Houston Wilson,
    Webmaster, Experimentarium

  • Med Linkfactorys kyndige og pædagogiske vejledning følte jeg mig mere tryg. Kurset var virkelig en positiv oplevelse.
    Jesper Svarre,
    Webmaster, Prosa

  • Med masser af hands-on undervisning på kurset blev jeg overbevist om, at extensionudvikling ikke er så svært som man får indtryk af. Efterfølgende har jeg allerede lavet 2 egne extensions.
    Agnete Moos,
    IT-medarbejder, University College Syd