Projektledelse og workshops
Mange IT-projekter fejler fordi de enten ikke som udgangspunkt er defineret godt nok eller de involverede parter ikke er klar over deres ansvarsområder.
I Linkfactory arbejder vi derfor intensivt sammen med kunden omkring afgrænsning og definition af opgaven og bruger megen tid på at få kravspecifikationerne på plads så alle er klar over hvad deres ansvarsområde er og hvad der forventes af de enkelte parter.
Det sikrer at vi får klarlagt hvad løsningen skal kunne når den er færdig, hvem der er ansvarlig for hvilke leverancer og ikke mindst hvornår de skal være leveret.
Som kunde hos Linkfactory tildeles du en fast projektleder. Projektlederen sørger for at dit projekt leveres til tiden og at alle de små aftaler falder på plads. Du har derfor altid en fast kontaktperson i Linkfactory, der varetager dine interesser og håndterer dit projekt.
Workshops sikrer målsætning og prioriteringer
Et typisk projektforløb på de større opgaver vil derfor indeholde 1 til 2 workshops, hvis mål det er at
- præcisere strategi for websitet
- præcisere og prioritere målgrupper
- præcisere og prioritere indhold ift. målgrupperne
- udarbejde udkast til informationsarkitektur
- præcisere og prioritere ønsker til design
- disponere website i wireframes/skitsetegniner
- dokumentere funktionalitet i løsningen
På den måde sikres at alle involverede parter har en samlet fælles forståelse af opgavens omfang, økonomi og målsætninger.
Agile udviklingsmetoder giver maksimal kontrol over udviklingen
Agil udvikling dækker over metoder til softwareudvikling, hvor udviklingen foretages i korte iterative processer. De korte processer sikrer at man hurtigt fanger uforudsete problemstillinger og kan reagere på dem, samt at der konstant er fokus på fremdrift i projektet.
På den måde får man kontrol over produktionsprocessen og den løbende planlægning og kan samtidigt minimere udgifterne og maksimere produktionen. De grimme overraskelser og de dyre ekstraregninger får lov til at stå uden for døren.
SCRUM – moderne proces kontrol
Hos Linkfactory anvender vi den agile metode SCRUM der i al enkelthed bryder produktionen op i mindre iterative udviklingstrin, kaldet sprints. Et sprint leverer typisk et delresultat af den samlede opgave, som enten kan tages direkte i brug eller sendes videre til test og godkendelse af andre projektdeltagere.
Projektgruppen definerer selv hvor mange sprints der skal være og hvor lang tid de skal vare, typisk er dog et par ugers varighed. Kernefunktioner udvikles og evalueres i de første par sprints hvilket giver en pejling på om den estimerede økonomi, tidsforbrug og bemanding af projektet holder stik eller skal revurderes.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få de seneste nyheder om Linkfactory