Junior digital projektleder / product owner

København - Denmark
Linkfactory - Digital projektleder / Project owner

Junior digital projektleder / product owner

Introduktion

Brænder du for projektledelse? Har du lyst til at stå i spidsen for vores innovative projekter og skabe succesfulde løsninger i samarbejde med vores kunder og projektteam? Så er du måske den digitale projektleder vi søger.

Bliv del af et succesfuldt bureau og få mulighed for at arbejde sammen med nogle af branchens dygtigste medarbejdere. Hos Linkfactory får du lov at præge din stilling og være med til at forme et bureau i en spændende udvikling. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet – og du er med hele vejen.

Linkfactory er et digitalt bureau, der er specialiseret i open source CMS-løsninger, digitale værktøjer og app-udvikling. Vores klare mål er, at skabe målbar værdi for vores kunder, og vores referencer tæller bl.a. Københavns Kommune, Aarhus Universitet, FitnessDK, Haveselskabet og Rotary.

Om stillingen

Stillingen

Som junior projektleder får du stort ansvar og bliver medansvarlig for leverancen af vigtige projekter og rådgivning på nøglekunder i deltagelse og sparring med senior rådgivere.

Du sikrer og udvikler dialogen med kunden gennem hele projektforløbet.

Du motiverer og styrer projektteamet undervejs med fokus på leverancens mål.

Om dig

Vores ønsker

Vi forventer, at du har en mellemlang eller lang uddannelse med direkte relevans indenfor digital rådgivning/webteknologier eller også har anden direkte relevant erfaring. Du må gerne være nyudddannet

Det er centralt, at du har flair for og interesse i web og webudvikling og kan rådgive vores kunder indenfor feltet

Du bevarer overblikket i hele projektets proces og trives med rollen imellem kunden og vores udviklere/designere og formår at samle teamet omkring dig ved at skabe fælles mål, gejst og energi.

Som medarbejder i Linkfactory forventer vi endvidere, at du besidder følgende personlige egenskaber:

  • Du er ambitiøs, resultatorienteret og er hurtig til at skabe struktur i komplekse problemstillinger.
  • Du er initiativrig, engageret og har overblik over projekternes proces fra start til levering.
  • Du ved at teamwork i sidste ende er det, der skaber vores fælles succes hos kunden.
  • Du er en stærk kommunikatør, og formår ligeledes at formidle tekniske løsninger til ikke-teknisk kyndige.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder

Du kommer til at lære en masse og få en masse erfaringer. Har du den den rigtige ånd og kvalifikationer følger ansvar og indflydelse med.

Linkfactory er en dynamisk arbejdsplads med fingeren på pulsen og i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af masser af opgaver, høj faglighed, yderst kompetente kollegaer og inspirerende samarbejde i et uhøjtideligt miljø.

Du har gode muligheder for at udvikle dig og en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Linkfactory er beliggende i Bredgade med Grønnegårdsteaterets have som nabo. Vi har en dejlig frokostordning og frugt og snacks frit tilgængelig i løbet af dagen.

Er du den vi søger?

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte CEO Ole Brockhuus på tlf. 70 22 23 22 eller ole@linkfactory.dk

Ansøgning og CV kan sendes online her: https://inhiro.com/job/id/12602

Vi holder løbende samtaler og forventer at ansætte den rette med start senest 1. oktober 2018 og gerne før.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Andre ledige stillinger

Ledige stillinger